Cornow kulturformidling

Jeg hedder Haibo Cornow, og jeg arbejder dedikeret med at formidle kinesisk kultur og traditioner gennem ordets kraft. Jeg deler de fortællinger, jeg voksede op med i Kina – lige fra klassisk kinesisk poesi til myter og folkesagn, der stadig rummer stor relevans i dag.

Her på siden tilbyder jeg bøger, workshops og kurser skræddersyet til børn, voksne, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som ønsker at åbne døren til Østens fortælleunivers.

BØGER FOR ALLE ALDRE

Gå på opdagelse i et univers, hvor Kinas rige kultur og traditioner møder moderne nysgerrighed. Udover oversættelser af folkesagn, myter og klassisk poesi, har jeg udviklet en STEM-bogserie baseret på udvalgte historiske fortællinger. Her genfortælles historierne med et nyt formål: at forene kulturforståelse med videnskabelig tænkning. Bøgerne indeholder også kreative byggeprojekter, der inspirerer læsere i alle aldre til både at drømme, tænke logisk og skabe med hænderne.

workshops & kurser

Jeg tilbyder to slags workshops. Den ene bygger på min STEM-serie, hvor folkesagn og historiske fortællinger fører videre til praktisk håndværk – deltagerne hører først historien og bygger derefter modellen selv. Den anden formidler kinesisk kulturhistorie gennem skiftende temaer: handelsvejene som Silkevejen og Te- og hesteruten, hvor varer, viden og fortællinger rejste sammen, og de 24 solterminer, kinesernes måde at læse årets gang i naturen. Nye temaer kommer løbende til.

østens fortællinger

Fortællinger har en helt særlig evne til at bygge bro mellem mennesker og kulturer. Her inviterer jeg dig ind i hjertet af den kinesiske fortællekunst, hvor episke myter, folkesagn og klassisk poesi flettes smukt sammen. Lad dig føre ind i de historier, jeg selv voksede op med – ældgamle ord, visdom og æstetik, der både rummer fortidens magi og taler direkte ind i vores moderne liv. Det er selve fundamentet for alt mit arbejde, og en kærlig invitation til at udforske verden med nye øjne.

stem 工作坊海报
丝绸之路海报
中国戏剧海报

Indkøbskurv